onsdag den 12. august 2009

Lukkeloven afskaffes - endelig .....

Godt gået Lene – Dejligt at det endelig ser ud til, at vi skal have afskaffet lukkeloven. Lukkeloven har været en klods om benet for de danske forbrugere i alt for mange år. Der stilles krav til danskerne i dag, om at være fleksible i forhold til deres arbejde. Det betyder naturligt nok også, at de har behov for at kunne handle på langt mere fleksible tider. Jeg glæder mig over, at vi nu kan se frem til, at endnu et snærende bånd løsnes i dette overregulerede land!

En afskaffelse af lukkeloven må alt andet lige også give nogle gode fordele som flere arbejdspladser og forhåbentligt også lavere priser på fødevarer, når butikker må komme op med flere slagtilbud for at trække kunder til. Godt med konkurrence på de urimeligt høje priser på fødevarer vi har i Danmark.

At det også kan blive en fordel for produktiviteten kan heller ikke helt udelukkes, når dansker får mulighed får selv at planlægge hvornår de vil købe ind. Historisk set har der været velfærdsgevinster ved en liberalisering af lukkeloven – især i form af øget fleksibilitet for forbrugerne.

En ændring af lukkeloven burde også kunne få flere af kommunens borgere til at handle i lokalt og ikke i supermarkeder på vej hjem fra arbejde. Med en afskaffelse af lukkeloven vil det blive langt lettere for kommunes borgere at lægge langt flere af deres indkøb lokalt, og dermed være med til at holde gang i de lokale butikker.

Men nu vokser jo træerne ikke ind i himlen, for i stedet for lukkeloven må vi trækkes med en ny helligdagslov, hvor der fast vil skulle være lukket på 13 helligdage hen over året. Hvor længe mon vi så skal vente på at komme af med den lov, så vi kan få helt frie rammer, som vores svenske broder folk er så heldig at have?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar